Plantevægge og deres brugsværdi

Plantevægge og deres brugsværdi

Plantevægge og deres brugsværdi

Er du nogensinde stødt på kunstige plantevægge? Lidt lettere overfladisk kan man beskrive dem som kunstige planter, der fylder hele vægge, deraf navnet.

I den virkelige, levende version kan man skabe en plantevæg ved at plante for eksempel slyngplanter ved en væg, hvor man for eksempel via et gitter sørger for, at planten har gode vækstbetingelser for at gro i bredden og højden.
Hernæst skal man så selvfølgelig sørge for at vedligeholde den ved at klippe den til, vande den og holde den fri for utøj, insekter og eventuelle sygdomme.

Det er et omfangsrigt arbejde og kræver ofte en del grønne fingre, for modsat en mindre kunstig plante eller blomst i en potteplante, så er der ved plantevægge en stor mængde plantevækst, man skal være opmærksom på.

Ofte får man gartnere eller andre eksperter til at vedligeholde ens plantevægge, da de – bogstaveligt talt – kan vokse en over hovedet til, at man kan overskue at holde dem ved lige.

Det ændrer dog ikke ved de smukke omstændigheder, flotte plantevægge fører med sig, men du kan spare en del tid og besvær, hvis du vælger den kunstige variant.

Mange mennesker sværger til, at kun ægte planter har værdi, men der er vi uenige, for hvis man kan få den flotte oplevelse for øjet uden besværet, så er det da en fordel for mange parter.

Disse parter kunne for eksempel være i butikker eller kontorområder, hvor man ønsker at skabe en kontrast mellem det måske anonyme kontorlandskab og det mere spraglede fra en plantevæg.

Nu studser du måske over, at vi nævner nogle områder, der er indendørs, men igen understreger vi, at der er mange fordele ved kunstige plantevægge, som du ikke får med den levende vare.

En af fordelene ved de kunstige planter er netop, at man ikke ender med et indendørs miljø, der minder om et drivhus.

Og så giver det næsten sig selv at understrege, at vedligeholdelsen er minimal. Man skal ikke vande eller klippe den kunstige plante til. Det kræver hovedsageligt bare, at man husker at støve planterne af i ny og næ, så man kan bruge tiden og koncentrationen på sin butik og/eller arbejde.

En anden klar fordel er tiden. Man skal ikke starte fra bunden med at se en plantevæg gro og bruge lang tid på at få den ønskede højde. Man kan anlægge dem i den størrelse, som man ønsker at have, og så hverken visner eller vokser de.