Stærke og flotte gulve i anderledes materialer

Stærke og flotte gulve i anderledes materialer

Stærke og flotte gulve i anderledes materialer

Er du træt af de traditionelle klinker eller er trægulve bare ikke noget for dig? Der er mange andre muligheder for spændende og interessant gulve, der giver dit hjem, din klinik eller din forretning det helt rigtige look.

Sammen med Vestbjerg Epoxygulve har vi lavet en lille guide, der fortæller om nogle af de muligheder, der er mest populære netop nu – og som giver kant og personlighed til dine gulve.

Epoxygulve

Gennem de seneste år har epoxygulve vundet frem hos private. Tidligere har det været brugt i værksteder, garager og i lagerbygninger, men det rå look gør det exceptionelt til private hjem, der ønsker at skabe et personligt New Yorker-look.

Epoxygulve er langtidsholdbare, lette at vedligeholde og yderst rengøringsvenlige, og hvis du tilfører lidt sand til blandingen, så er gulvene desuden skridsikre. Det er det absolut stærkeste gulv på markedet, og det kan laves i lige præcis den farve, du ønsker – også hvis datterens skal være pink, mens stuens skal være pastelblå.

Gulvet er særlig velegnet til:

– Industrigulve

– Autoværksteder

– Garager

– Lagerbygninger

– Landbrug

Polyurethan

En gulvtype der vinder mere og mere frem er polyurethan, der ligesom epoxy har meget stor slidstyrke, en høj belastningsevne og en rengøringsvenlig overflade.

Polyurethangulve er en form for gulv, der minder lidt om gummi – uden at det er det. Belægningen er fleksibel og blød, og du får derfor en god gangkomfort og en lyddæmpende effekt i forhold til fodtrin og bump.

Gulvet er særlig velegnet til:

– Børneværelser

– Køkkener

– Forretninger

– Fitnesscentre

– Sportshaller

– Produktionslokaler

Stentæpper

Et overset element i bolig- og butiksindretning er stentæpper. Vestbjerg Gulve har blandt andet specialiseret sig inden for denne kategori. Stengulvene er “tæpper” lavet af små sten, der er limet sammen med epoxy. Det giver et slidstærkt gulv og en skinnende overflade, der fremhæver de smukke sten.

Stentæpperne kan designes ud fra dine ønsker og fås i et væld af kombinationer, farver og forskellige stenstørrelser. Hvis det har interesse, kan gulvene desuden laves med dit eget logo, symbol eller emblem, så overfladen får sit helt eget udtryk.

Gulvet er særlig velegnet til:

– Butikker

– Boliger

– Garager

– Udstillinger

– Indgangspartier

Udendørs belægning

På kedelige og grå betonoverflader kan der lægges en smuk og slidstærk granitbelægning, der er en blanding af granit og polyurethan. Denne form for belægning har en lang levetid og er modstandsdygtig over for både snavs, slid og belastning.

Med denne løsning kan du give nyt liv til kedelige overflader på de udendørs arealer.

Belægningen er velegnet til:

– Parkering

– Gangstier

– Svalegange

– Trapper

– Altaner

– Stalde