Oplev spændingen ved at flyve med droner

Oplev spændingen ved at flyve med droner

Oplev spændingen ved at flyve med droner

Mange har nok drømt om at være pilot og styre et fly eller en helikopter. Glæden og spændingen ved at flyve kan man få lov til at opleve med en drone, og dette er nok grunden til at droner har vundet større og større indpas som hobby de seneste år. Når man først har mestret de grundlæggende færdigheder, det kræver at kontrollere en drone, venter mange timers gode oplevelser.

Droner er små, fjernstyrede fartøjer, som modelfly eller helikoptere, der kan opnå imponerende fart og luftkontrol og som typisk holder sig svævende ved hjælp af propeller. Teknisk set er en drone en model, der flyver autonomt med en forprogrammeret rute eller et program, der tillader den at navigere selv, mens de fjernstyrede modeller kaldes ved deres type, for eksempel quadcopter eller hexacopter (med henholdsvis fire og seks propeller). Men ordet drone er blevet den bredt dækkende term for både de fjernstyrede og de autonome modelfartøjer.

De første hobbydroner dukkede så småt op i 2000’erne, mens de for alvor blev brugervenlige og tilgængelige i 2010’erne. Siden har hobbyens popularitet været stigende og man kan nu få et bredt udvalg af droner til både begyndere og øvede droneførere.
De forskellige typer droner kan variere en del i størrelse, fra nano-droner, der kan ligge i en håndflade, til de større modeller på 30-40 cm i diameter. Der er også stor variation i luftkontrol og funktionalitet fra grundlæggende modeller til de mere avancerede droner. De større og dyrere droner har typisk kraftigere motorer og kan derudover være udstyrede med kompas, GPS og indbygget kamera.

En Nano Quadcopter fra Habrok er et rigtig godt valg til en begynder eller for droneføreren, der ønsker en sjov og nem model. Den meget lille drone på 4×4 cm er let at styre, ligger stabilt i luften og fås i en række lækre farver.
I den anden ende af spektret findes en avanceret og noget dyrere drone som Parrot Bebop 2. Udover en lang flyvetid på op mod 25 minutter, solid konstruktion og optimal luftkontrol har Parrot Bebop-dronen en lang række features, der giver virkelig mange spændende muligheder for at udfolde sig i luften. Dronen har indbygget kamera, der giver mulighed for at følge med på kameraet og se fra dronens perspektiv – såkaldt first person view eller FPV, og den kan kontrolleres fra både smartphone eller Controller.
Har man altid drømt om at flyve en X-Wing som Luke Skywalker, findes der en lille serie af Star Wars-droner fra det amerikanske firma Propel. De tre modeller i serien er nøjagtige kopier af ikoniske fartøjer fra filmene og giver mulighed for at leve sig helt ind i det velkendte sci-fi-univers.

Før man kaster sig ud i at anskaffe én af de store og dyre droner, kan det dog være en god ide at øve sig med en billigere model. Droner er sjove og udfordrende at navigere, men de er ikke legetøj. Det er vigtigt at lære at styre sin drone, både for at undgå en skuffende startoplevelse, der ender med en ødelagt drone, og ikke mindst så man ikke ender med en vildfaren drone, der kan være til skade for mennesker, dyr og materiel.